Gode råd til at rengøre og vedligeholde din vaskemaskine.

1. Følg altid doseringsvejledningen på dit vaske- og skyllemiddel

Det er meget vigtigt at bruge den helt rigtige mængde vaskemiddel og skyllemiddel - der skal være sæbe nok til at vaske tøjet rent, men ikke så meget, at det ikke kan skylles ordentligt ud, energivenlige vaskemaskiner i dag bruger mindre og mindre vand så en korrekt dosering har større betydning for vaskeresultatet idag, end ved tidligere og knap så miljøoptimerede maskiner.  Overdosering af vaske- og skyllemiddel kan også sætte sig som belægninger på tromle/kar og varmelegeme, hvilket kan medvirke til, at vaskemaskinens levetid forkortes, derudover vil belægninger i tromle/vaskekarret med tiden medføre dårlig lugt fra maskinen og kan efterlade pletter på tekstilerne, overdosering kan også virke allergifremkaldende.

Der kan bruges normalvis vaskemaskinerens til at fjerne belægninger og dårlig lugt i vaskemaskinen, ved ekstreme tilfælde kan maskinen vaskes igennem, uden tøj på en kogevask tilsat 100 ml klorin, vær dog varsom med brugen af klorin og følg altid kemi producentens vejledning. (klorin tilføres i sæbeskuffen når maskinen er i gang med at tage vand ind, IKKE før da der ellers er en risiko for at det vil blive pumpet ud)

2. Vask ved den højeste temperatur en gang imellem, evt. uden tøj i maskinen

Når der vaskes ved høje temperaturer, dræbes mange af de bakterier som med tiden sætter sig i maskinen, ophobninger af sæberester/skidt vil også have nemmere ved at blive skyllet ud ved høje temperaturer. Miljørigtige sæber, indeholder ofte ikke de nødvendige stoffer til at opløse sæben ved lave temperaturer, dette mindsker udnyttelsen af sæben under vask og den overskydende sæbe bliver enten ikke skyllet ordenligt ud eller ender i afløbet og belaster miljøet

3. Lad døren og sæbeskuffen stå åben når maskinen ikke bruges

Ved at lade døren og sæbeskuffe stå åben efter vask, kan maskinen komme af med fugten, det hæmmer vækst af skimmelsvamp og er en medvirkende faktor til at din maskine ikke udvikler dårlig lugt/bakterier.

4. Hold lugebælgen/dørpakningen ren, tør den evt. af med en fugtig klud efter hver vask

Tørres lugebælgen af lige efter endt vask, og følges de andre gode råd, vil den nemt kunne holdes ren og pæn længe.

5. Sørg for at renholde sæbeskuffen

Sæbeskuffen bør holdes ren, ellers er der risiko for at sæberester danner en prop i sæbeslangen  (slange mellem skuffe og tromle). Sæbeskuffer kan som regel trækkes helt ud og kan derefter vaskes i varmt vand eller evt. i opvaskemaskinen. Husk at rummet til sæbeskuffen også skal rengøres og specielt brusepladen og dyserne, der er placeret i toppen af rummet, en tandbørste kan med fordel bruges, evt. sammen med et afkalkningsmiddel.

6. Rens trevlefilter jævnligt og efter behov

Trevlefilteret bør renses jævnligt. Ved vask vil der ofte være fremmedlegemer som mønter, hårclips, bits og skruer samt en del andre ting og de ender som regel i trevlefiltreret, er man uheldig og renser man ikke filtret jævnligt, kan det være nærmest umuligt at få ud da det så vil være fyldt med div. ting som sidder på tværs og til sidst ender det ofte med, at afløbspumpen bliver blokeret og ikke vil pumpe vandet ud.

7. Afkalk maskinen med jævne mellemrum

Sørg for at afkalke din maskine jævnligt, afhængigt af hvor ofte du vasker og vandets hårdhedsgrad, kontakt evt. din kommune eller det lokale vandværk for at få oplysninger om vandets hårdhedsgrad, hvis du vasker meget og vandet i det område du bor i er hårdt, skal du afkalke oftere end ved færre vaske og blødere vand, hvis du vasker over gennemsnittet og vandet er meget hårdt, anbefales det at afkalke 3-4 gange årligt. Afkalkning : tag ca 2 dl citronsyre og smid direkte ind i tromlen, vælg derefter en kogevask på fuld tid og start maskinen, den vil så køre programmet og derved afkalke sig selv. Efter en afkalkning kan større kalkflager der er løsnet under processen, finde vej ned i pumpen og evt. blokerer pumpen så sørg for, de første par gange efter en afkalkning, at rense trevlefiltret.